Roskilde-aktuelle David Byrne annoncerer nyt album – se den første musikvideo

Via Soundvenue

Photo by Divulgação

Written by Kjartan F. Stolberg

Roskilde-aktuelle David Byrne, der nok er bedst kendt som forsanger i det indflydelsesrige new wave-band Talking Heads, har annonceret et nyt album. Det har fået titlen ‘American Utopia’, bliver produceret af Brian Eno og Rodaidh McDonald, og det udkommer den 9. marts.

David Byrne har brugt det seneste årti på at lave album i fællesskab med navne som Fatboy Slim og St. Vincent, men hvis man ser bort fra hans hovedsageligt instrumentale soundtrack til HBO-serien ‘Big Love’, bliver ‘American Utopia’ hans første rendyrkede soloalbum i 14 år.

I denne sammenhæng har David Byrne også offentliggjort en trackliste og musikvideoen til sangen ‘Everybody’s Coming To My House’, der vil være albummets næstsidste sang. Nummeret har elementer af de brassband-arrangementer, man kunne opleve på ‘Love This Giant’ fra 2014, men der er nogle punkter, der er en kende mere skæve og mildt eksperimenterende med synthesizeren, hvilket også kun giver mening, da Brian Eno har været med til at skrive sangen.

Tekstuniverset er dog genkendeligt David Byrnes, og den følger klassikere som ‘Houses In Motion’, ‘Love → Building on Fire’ og ‘Burning Down the House’ i at følge David Byrnes fascination af bygninger, for som han engang så smukt sagde (da han interviewede sig selv): »Jeg prøver at skrive om små ting; papir, dyr, et hus«. Sangens simplistiske video er leveret af kunstneren Robert Edridge-Waks og leder tankerne hen mod illustrationerne, der typisk associeres med Disclosure.

Trackliste for ‘American Utopia’:
1. ‘American Utopia’
2. ‘I Dance Like This’
3. ‘Gasoline And Dirty Sheets’
4. ‘Every Day Is A Miracle’
5. ‘Dog’s Mind’
6. ‘This Is That’
7. ‘It’s Not Dark Up Here’
8. ‘Bullet’
9. ‘Doing The Right Thing’
10. ‘Everybody’s Coming To My House’
11. ‘Here’

October Radio David Byrne Radio Presents: Women’s Month

More Info